Forstå producentansvaret for emballage i praksis (Sorø)

Er du blandt de 60 % af virksomheder, som endnu ikke kender til den nye lov om emballageaffald? 

Så deltag i denne workshop, hvor du bliver klogere på, hvordan din virksomhed skal håndtere jeres emballage. 

Det får du ud af at deltage:

📄Producentansvaret for emballage – hvad er det?

📦Emballagetyper – Hvilke er dækket?

🏢Din virksomhed:

  • Hvilke krav, regler og deadlines gælder for din virksomhed?
  • Hvilke data skal I som virksomhed levere, og hvilke værktøjer kan I anvende?
  • Hvem har producentansvaret i din leverandørkæde?
  • Hvordan nytænker, redesigner og/eller mindsker I jeres emballageforbrug?

Workshoppen bliver en blanding af oplæg og praksisnære øvelser med inddragelse af forskellige cases og mulighed for at dykke ned i din egen virksomheds værdikæde.

Derudover får du også viden om, hvad et næste skridt i din og din virksomheds kompetenceudvikling kunne være, og hvor der også er muligheder for økonomisk støtte til jeres grønne omstilling.

Du møder:
Eksperter fra Emballageretur, som repræsenterer næsten 2.000 danske virksomheder og er en non-profit kollektiv ordning, der varetager producentansvaret for emballage på vegne af deres medlemmer. Emballageretur er en del af Retur-familien, Danmarks største og mest erfarne samling af kollektive ordninger, der også håndterer producentansvaret for elektronik, batterier, engangsplast, fiskeredskaber og tekstilprodukter.

Nyttig info:
Det er muligt at deltage med op til to personer fra samme virksomhed.
Den fysiske workshop foregår kl. 08.30-11.30. 
Inden start, vil der være en let forplejning og efterfølgende er der frokost og netværkstid.

Kl. 8.00-8.30 Check-in med morgenmad

Kl. 8.30-11.30 Workshop

Kl. 11.30-12.00 Faglig sparring og mulighed for økonomisk tilskud.

Kl. 12.00-12.30 Sandwich og Netværk

 

Workshoppen finder sted følgende dage:

Dato
Lokation
20-05-2025 08.30 - 12.30
Erhvervshus Sjælland, Fulbyvej 15, 4180 Sorø

Information

Erhvervshus
Sjælland
Tilmeldingsfrist
13-05-2025 16.00

Bliv klar til tilmelding (modtaget de minimis-støtte)

Inden du påbegynder din tilmelding, anbefales du at indhente oplysninger om, hvad din virksomhed har modtaget af de minimis-støtte (statsstøtte) inden for de seneste tre regnskabsår. Ved tilmelding vil deltager 1 blive bedt angive disse oplysninger. Den modtagne de minimis-støtte danner grundlag for en de minimis-erklæring, som skal signeres af virksomhedens tegningsberettigede, før tilmeldingen til workshoppen er bindende.

Hvis den tegningsberettigede afviser at underskrive, mister du den reserverede plads på workshoppen.

OBS! Vækstpiloter kan ikke deltage i Grøn Kickstart

Brug for hjælp?

Hvis teknikken driller, sidder vi klar til at hjælpe med tilmelding, log ind m.v.

Kontakt projektadministrationen
E-mail: smv-gk@ehnj.dk
Telefon: 20 93 49 81

Kontaktperson

Julie Tribler Bach

Projektleder
Erhvervshus Sjælland

53727101

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål vedrørende tilmelding, startskema eller andet praktisk vedr. forløbet, så kontakt os på smv-gk@ehnj.dk.